Element Materials Technology

Indkøbsassistent med lederpotentiale

Job Locations DK-Herning
ID
2024-14347

Overview

 

Til Element Metech´s nye hovedsæde i Herning søger vi en indkøbsassistent til vores indkøbsafdeling med opstart den 1. oktober 2024. Stillingen er som udgangspunkt en assistent stilling, men da vi kigger ind i et kommende generationsskifte, vil der for den rette kandidat være mulighed for at udvikle sig i stillingen og på sigt få et lederansvar.

 

Vores virksomhed befinder sig midt i en spændende og udfordrende transformation i forbindelse med, at vores afdelinger i Karup og Lem fusionerer, og vi vil gerne have dig med på holdet. Du bliver en del af et team på 4 personer og får din daglige gang på vores helt nye lokation sammen med ca. 80 kollegaer. Vores miljø er præget af en åben og positiv tilgang samt nytænkning i forbindelse med nye udfordringer. Vi er mange specialister, som er dedikerede og brænder for det, som vi arbejder med.

 

Element Metech´s ydelser omfatter kalibrering, opmåling og validering af måleudstyr på laboratorier i Herning, Taastrup og Esbjerg samt on-site hos mange af vores kunder i Danmark og ì udlandet.

 

Du kommer til at arbejde i en virksomhed med internationalt bagland, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

 

Responsibilities

Som indkøbsassistent er du med til at sikre, at vi har effektive og opdaterede arbejdsprocesser. Dine daglige opgaver består blandt andet af:

 

  • Håndtering af teknisk udstyr som sendes og modtages retur fra vores underleverandører
  • Kontakt med kunder, leverandører samt egne teknikere
  • Vedligeholdelse af stamdata
  • Bestilling af diverse forbrugsvarer
  • Indflydelse på forhandlingen af nye samhandelsaftaler samt vedligeholdelse af eksisterende aftaler
  • Optimering af arbejdsprocesser i indkøbsafdelingen
  • Leverandørvurdering
  • Diverse ad hoc-opgaver i afdelingen

Skills / Qualifications

 

  • Du er kontoruddannet og/eller har en teknisk uddannelse
  • Du har en god teknisk forståelse
  • Du arbejder struktureret med et godt overblik
  • Du er grundig og forstår vigtigheden af præcision
  • Du ser brugen af IT samt udvikling af IT værktøjer som en naturlig del af din arbejdsdag
  • Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale


Derudover er du samarbejdsvillig og kan lide kontakten med både kunder, leverandører og kollegaer. Du udviser engagement og selvstændighed og er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstider.

 

Du får mange gode personalegoder såsom sundhedsforsikring, attraktiv pensionsordning, kantineordning, personaleforening, frugtordning og fleksible arbejdstider.

 

Ansøgningsfrist er d. 12. august 2024. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores Purchase manager Tage Sørensen på mobil +45 2844 8063.

Company Overview

Element er en af de hurtigst voksende virksomheder inden for test, inspektion, certificering og kalibrering i verden. Globalt set har vi mere end 9.000 dygtige medarbejdere, der arbejder fra 270 lokaliteter i 30 lande. Sammen deler vi et ambitiøst mål om at "Make tomorrow safer than today".

 

Når fejl i brug ikke er en mulighed, hjælper vi kunderne med at sikre, at deres produkter, materialer, processer og tjenester er sikre, kompatible og egnede til formålet. Fra forskning og udvikling, gennem komplekse myndighedsgodkendelser og til produktion støtter vores globale netværk af laboratorier med videnskabsfolk, ingeniører og teknologer kunderne med at opnå sikkerhed for produktkvalitet, bæredygtige resultater og markedsadgang.

 

Selv om vi er stolte af vores globale rækkevidde, føles det at arbejde hos Element som at være en del af en mindre virksomhed. Vi giver dig mulighed for at tage ansvar for din karriere, og vi belønner ekspertise og integritet med vækst og udvikling.

 

Industrier over hele verden er afhængige af vores omhu, opmærksomhed på detaljer og den absolutte nøjagtighed af vores arbejde. Den rolle, vi skal spille i skabelsen af en sikrere verden, er meget større end vores organisation.

Diversity Statement

Hos Element sætter vi altid en ære i at sætte vores medarbejdere i første række. Vi er en arbejdsgiver med lige muligheder, som anerkender mangfoldighed og integration som grundlæggende for vores vision om at blive "verdens mest betroede testpartner".

 

Alle kandidater med de rette kvalifikationer vil blive ansat på grundlag af objektive arbejdsrelaterede kriterier og uden hensyntagen til følgende: alder, handicap, etnisk oprindelse, køn, civilstand, race, religion, ansvar for forsørgere, seksuel orientering eller kønsidentitet eller andre karakteristika i overensstemmelse med gældende love.

Options

Sorry the Share function is not working properly at this moment. Please refresh the page and try again later.
Share on your newsfeed